Opråb om affaldshåndtering – og fjernelse af storskrald
Vi oplever løbende, at de miljøstationer, der er opstillet i alt 6 steder i bebyggelsen, bliver anvendt på utilsigtet måde.
Det drejer sig dels om bortskaffelse af dagrenovation (dvs. køkkenaffald o. lign.) ved brug af containere mærket enten ”Pap” eller ”Småt brandbart”. Dels har der i miljøstationerne været anbragt storskrald i form af brugte møbler eller nedtagne skabe. Og endelig har der været tilfælde med afhændelse af tomme flasker af tomme flasker ved anbringelse på miljøstationers eller på lågene af diverse containere.
Konsekvensen heraf er, at renovationsarbejderne springer tømning af de således forkert anvendte miljøstationer over, hvorefter yderligere uhensigtsmæssig ophobning af affald accelererer.
Det er Grundejerforeningens opgave at sikre en fastholdelse af en høj standard af fællesarealerne i både miljømæssig og vedligeholdelsesmæssig henseende, og det er Grundejerforeningen, der betaler for tømningen af containerne i miljøstationerne. Og endelig er det Grundejerforeningens bestyrelse, der kaldes til orden af kommunen, når der opstår uregelmæssigheder. Af samme årsager indgår på denne hjemmeside et opslag om miljøstationernes rette anvendelse og mulighederne for bortskaffelse af storskrald.
I korthed går reglerne om storskrald ud på, at miljøstationerne i området IKKE kan bruges til bortskaffelse af f.eks. itugåede spejle, gamle fjernsyn eller udtjente garderobeskabe. Effekter af den art skal enten køres på en af de kommunale containerstationer på enten Kulbanevej eller Ndr. Fasanvej eller anbringes i den storskraldscontainer, der ved Grundejerforeningens foranstaltning opstilles den første weekend i året lige måneder for enden af stikvejen mellem Porcelænshaven 4 og 6. Præcis tidstabel for containerservice er opslået på denne hjemmeside.
I denne tabel er også angivet tidsrum for opstilling af container til fjernelse af udtjente juletræer. Og juletræer må selvfølgelig heller ikke anbringes i miljøstationerne efter endt brug.
Det siger imidlertid sig selv, at Grundejerforeningen ikke har mulighed for at følge op på hver enkelt beboers overholdelse af gældende regler. Grundejerforeningen kan kun henstille, at alle beboere holder sig reglerne efterretteligt og på den måde bidrager til fastholdelse af vores fælles områdes attraktivitet.
Bestyrelsen